De Første Mennesker
Ældre stenalder ca. 10.000 - 3.000 f. Kr.
De første Mennesker, der kom til Vendsyssel, har sikkert været rensdyrjægere. Ved Nørre Lyngby nord for Løkken fandt man i 1889 et økseskaft lavet af rensdyrtak, og i 1913 fandt man på samme sted en pilespids af flint. Den var trakantet, og den havde skafttunge. Det vil sige, at den var hugget tynd og smal i den ende, der skulle sættes på pilens skaft. Man regner med, at disse fund stammer fra rensdyrjægere, der er kommet fra Ahrensburg ved hamburg for 10.000 år siden.
Fra den tid, da stenalderhavet sætter store dele af Vendsyssel under vand, har man fundet bopladser ved Liver Å og Vanggård sydvest for Hjørring, ved Uggerby Å og ved Hylholt ved Geråens udløb i Kattegat. Også ved Brovst i Øster Hanherred har man fundet en boplads fra ældre stenalder.